Derfor trender slow brew kaffe
23/09/2021


Derfor trender slow brew kaffe
23/09/2021

I en moderne, globaliseret verden, hvor alting hele tiden skal ske hurtigere og mere effektivt, kan der nogle gange være behov for at skrue lidt ned for tempoet og nyde livet. Det er måske en af grundene til, at flere og flere vælger at gå tilbage til gammeldags og mere lavteknologiske metoder - blandt andet inden for kaffebrygning.
Nogle, der virkelig har slået igennem på low-tech kaffebrygning, er japanske Hario. Hario kaffeudstyr er både smukt og funktionelt, og så er der kun én hovedperson i hele bryggeprocessen; kaffen.
Med Harios produkter kan du brygge en smagfuld kaffe med pour-over metoden, der vækker minder om en simplere tid, hvor der var plads til fordybelse og at være til stede i øjeblikket. Ved denne bryggemetode er det nemlig vigtigt at hælde vandet over kaffen på den helt rigtige måde (der findes vidst en 7-8 “helt rigtige metoder” at vælge imellem).
Selvfølgelig kan du tage billeder af din slow-brew for at dokumentere for dine følgere på Instagram, at du er god til at være i nu’et og fordybe dig i processen, men det er altså langt fra nødvendigt - den vidunderlige kaffe, du får ud af brygningen, er belønning nok i sig selv uden nogen likes.
