Sophie Hrefna Palm Boye

The Karlie Collection – Lancerings event

tumblr-billeder95-001Som jeg hintede om i sidste uge og som i måske så på Instagram så holdt Notabene event i torsdags! Det var et lancerings event for at fejre den nye Karlie Collection. Det er den fineste lyserøde kollektion med såå mange lækre sko og derfor var hele eventet naturligvis også lyserødt! For lige at blære mig lidt, ananas i egen juice som man siger så er det jeg og og de andre på kontoret som har stået for eventet og det endte virkelig med at blive gennemført og jeg stod der helt stolt og tænkte at det kunne jeg godt lave hver dag det her! Vi har arbejdet på det såå meget i de sidste par uger og det hele endte bare med at passe sammen, lige fra lyserøde snacks, blomster, goodiebags og drinks. Tak til alle jer der kom, butikken var pakket og jeg løb rundt hele aftenen men det var det hele værd :*

I kan se hele Notabenes udvalg her – og hvis i vil høre min favorit er det nok denne meget populære sko som ville være perfekt til sommer! Lige for at snakke lidt mere om egne bedrifter, yes yes det må man godt, så er et af billederne på forsiden faktisk et jeg har taget ;) Har sgu været ret så heldig med mit praktik sted må jeg indrømme!

autosignatur

Første praktik uge – hvordan er det så?

20170115-16107993_10155066079349789_100003750_oSå har jeg været i praktik i en hel uge hos Notabene. Som i måske ved så er jeg ansat som web og kommunikations praktikant i de næste 5 måneder inden jeg skal skrive hovedopgave og så er færdig med mit studie for nu! Og jeg ville derfor lige give jer en status på hvordan det har været. Måske nogle af jer selv har været i praktik og kan nikke genkendende til noget af det eller måske i selv skal i praktik på jeres studie og gerne vil høre mere om det!

Jeg startede i mandags hvor jeg naturligvis dukkede op 10 min før tid efter jeg havde gået rundt i området i 20 min i ren nervøsitet. Nej jeg er ikke typen som kommer for sent til sådan noget, faktisk er jeg ofte en halv time for tidligt i skole og sådan er det også her. Det er et mindre kontor som jeg godt vidst men heldigvis er de virkelig søde og det er jo rart og faktisk noget af det vigtigste for mig i den her periode. Det jeg vægtede højst i min praktik søgning var nemlig udover selve stillingen at det virkede som et godt og socialt miljø og gerne et med flere praktikanter som vi heldigvis er her. Det kan jeg allerede mærke at jeg er rigtig glad for da jeg kommer hjem hver dag og er glad og har haft en god dag fordi det er nogle søde mennesker jeg er omkring der inde.

Mine arbejdsopgaver er alt fra at arbejde med deres webshop til instagram til hvad end der er brug for på kontoret og det giver en rigtig god og afvekslende hverdag! Jeg synes selvfølgelig at alt med instagram og sociale medier er super spændende og noget jeg gerne vil mere med i fremtiden men alle grafiske opgaver er jeg også overlykkelig for at få! Det er dog rart at man lærer lidt af hver så man senere er lidt mere rustet til forskellige jobs end hvis man hovedsageligt kun sad med en enkelt opgave! Det tænker jeg i hvert fald! Og i forhold til det så kan jeg mærke at jeg glæder mig til at være færdig med at studere og til at arbejde. At studere er sjovt men nu har jeg også gjort det i snart 5 år og det at komme ud og arbejde trækker altså i mig! Til jer som skal i praktik så synes jeg i skal glæde jer! Lige til sidst så noget af det som er godt for mig var at jeg inden jeg startede spurgte ekstra meget ind til arbejdsopgaverne således at man ikke kom og blev overrasket for det tror jeg desværre at mange bliver når de så pludselig mest skal sidde med en opgave de kun troede var en lille del af det, så et godt tip er at selvom man gerne vil have stillingen så spørg ind til det ekstra meget, det skader på ingen måde men hjælper en senere hen til at man ender det rigtige sted :* Hvis i har spørgsmål til min praktik så spørg endelig og jeg har også tænkt mig at lave nogle opfølgninger senere hen i forløbet :*

 

Gem

autosignatur

Jeg har fået praktikplads!

20161206-15387469_10154921248019789_260484836_o

På min uddannelse (multimediedesign hvis det er gået nogen forbi) skal man være i praktik i minimum 3 måneder på 4. semester som altså jeg starter på her efter jul og nytår. Jeg har hintet lidt med det og dem der følger mig på snap så måske for to måneder siden at jeg var til flere samtaler rundt omkring. Jeg har fået tilbudt nogle super fede ting hvilket jeg generelt har været ret overrasket over for tænk de dog vil ha’ mig! Meeen jeg endte med det sted hvor jeg havde den bedste mavefornemmelse, nemlig Notabene!

Notabene er en super fed virksomhed som laver de lækreste ting og har et brand jeg virkelig kan identificere mig med! Jeg starter i Januar hos dem og skal sidde i deres pr afdeling i hele 5 måneder! Jeg glæder mig simpelthen såå meget og har været oppe og køre over det i den sidste måned men først nu er alt lukket så nu kan jeg endelig skrive det!

Praktik kan i mine øjne være en super fed oplevelse men jeg har også været nervøs da jeg kender mange som har været uheldige og endt med at skulle hente kaffe og gøre rent i hele deres ophold! Jeg var som sagt til flere samtaler og der hvor jeg havde tænkt at jeg helst ville hen viste det sig slet ikke var noget for mig og jeg endte derfor her hvor jeg bare havde den bedste samtale med nogle mennesker som jeg tror kommer til at give et super godt fællesskab og sted at være i så lang tid men også et sted hvor jeg rent faktisk kommer til at lave noget jeg er uddannet til og ikke bare hente kaffe.

Har nogen af jer været i praktik før og havde i en god oplevelse? Jeg vil suuper gerne høre fra jer andre om hvordan jeres har været!

autosignatur

Cphbusiness – Min uddannelse og åbent hus

Dette indlæg er sponsoreret af Cphbusiness

Som det nok ikke er gået nogle næser forbi så valgte jeg sidste år at starte på Cphbusiness i Lyngby på multimediedesign, et valg jeg stadig er super glad for! Efter 3 år på KU med økonomi som jeg også var glad for, trængte jeg nemlig til noget mere kreativt og noget som ville hjælpe mig i den rigtige retning og det har jeg klart fundet! Det jeg ledte efter var en uddannelse som var kreativ anlagt men stadig havde en del teknisk med, en som var erhvervsrettet og en som var bred nok til at jeg havde forskellige muligheder bagefter. Jeg har før snakket lidt om min uddannelse men helt basic så er den delt op således at der er alt det kreative/grafiske hvor man bla. lærer en masse om de forskellige adobe programmer, både billederedigering, animation, video og lyd alle de her ting er meget anvendelige og ting som jeg selv f.eks senere er begyndt at bruge på bloggen og som jeg nu skal til at bruge i min praktik (mere om det). Derudover er der det kommunikative, vi lærer kommunikation i mange forskellige former både til sociale medier som er meget brugt i dag men også generelt hvordan virksomheder kommunikerer til deres kunder. Til sidst er der det tekniske. Vi lærer at opbygge hjemmesider, kode dem fra bunden, forstå at lave databaser, gøre dem sikre og meget mere. Den del kan piger (har jeg lagt mærke til på skolen) godt tænke er kedelig men jeg har faktisk selv fundet det ret interessant. Og det var faktisk derfor jeg valgte Cphbusiness frem for andet, nemlig den tekniske del. Jeg var helt vildt i tvivl da Multimediedesign ligger i Lyngby hvilket desværre stoppede mig lidt, men det tekniske trak i mig. Det kreative kan man i følge mig nemmere lære selv, det er sjovt og spændende men jeg ville også gerne kunne det bagved og på Cphbusiness lærer man mere bredt både det tekniske og det grafiske hvilket jeg er suuper glad for nu jeg skal i praktik.

Jeg er nu på mit 3. semester og skal i praktik på mit 4. altså fra Januar af. Praktikken er faktisk 3 måneder lang men jeg har så valgt at tage 5 for at få mest muligt ud af den. Nu får vi selvfølgelig af se hvordan det bliver, jeg skal til et super fedt sted så glæder jeg mig til at fortælle jer om men er helt basic virkelig glad for at kunne vælge at tage de ekstra måneder bare fordi jeg har lyst!

De siger i videoen at det er fedt at uddannelsen “kun” er 2 år lang, det var faktisk noget af det som skræmte mig lidt, for hey hvor meget kan man lære på 2 år? Men er faktisk blevet ret så overrasket, nu hvor jeg skal i praktik kan jeg se at jeg har lært alt det virksomhederne efterspørger og har glædeligt gået til samtaler og stolt kunne opfylde alle kravene. Den del er super dejlig og man kan jo heldigvis vælge at læse en overbygning hvis man efter de 2 år ikke synes det er nok! En erhvervsakademiuddannelse har jeg tidligere været lidt imod men jeg kan super godt li’ at være omkring mennesker som er meget passioneret omkring hvad de vil og som glæder sig til at blive færdig og kunne arbejde, hvor at jeg tit på KU mødte folk med en større frygt for at blive færdig både i forhold til job muligheder og om man generelt var kvalificeret. Her er man i hvert fald sikker på hvad man kan og hvordan det kan bruges når man er færdig. Jeg går faktisk og er begyndt at glæde mig til at bruge det jeg har lært og være færdig til sommer, en ting jeg ellers ikke har prøvet før igennem min studietid!

Alt hvad jeg har fortalt bliver også nævnt i videoen som så fint er lavet ude på skolen, hey det kunne næsten være min klasse der var med i den :b Hvis i er interesseret i nogle af de ting jeg har nævnt synes jeg klart at i skal se videoen og høre det fra en anden også, måske lidt mere struktureret end min plapren :b

Og hey (igen) hvis det lyder som noget for jer så burde i dukke op til vores åbent hus som foregår den 1. og 2. November altså allerede i næste uge! Jeg er der desværre ikke da jeg er i Madrid med mit valgfag på skolen (Yeah det kan man vælge!) Men duk lige op og hør om det da det virkelig er en fed uddannelse til folk som ønsker noget både kreativt og anvendeligt eller bare noget ret bredt hvis man godt kan li’ det felt men ikke helt kan beslutte sig for inden for hvad!

I kan læse mere om Cphbusiness – Multimediedesign og deres åbent hus her.

Nu vil jeg tage hen og snakke med en om min praktik, spændende sager sker og jeg glæder mig til at fortælle jer hvor jeg skal hen! Håber i kunne li’ at høre lidt om min uddannelse lidt mere generelt, i har før efterspurgt det lidt så måske nogen af jer har fået svar ellers må i altid gerne skrive til mig med spørgsmål :*

autosignatur