Sophie Hrefna Palm Boye

On the stairs of Paris

Så har i det første outfit fra Paris.. Normalt ville jeg ikke vise jer sådan et hverdags outfit, men når man rejser må man altså være mere praktisk end fashionable.. desværre.. så nu håber jeg ikke at i dør om mit kedelige outfit :b

Billederne er taget i den smukkeste park lige ude foran Louvre, og hvis man tager til Paris i foråret burde man klart bruge en dag på at ligge og slikke sol og nyde udsigten. Det er nemlig den smukkeste park, med springvand, kunstenere som sidder og maler og helt sygeligt mange duer over alt på statuerne :)

Outfittet består som sådan af ret så basis elementer som jeg egentlig virkelig elsker og hvis det havde været sat sammen med et par høje støvler havde jeg nok også været mere tilfreds med det, men mine vans var nu gode at gå i ;)

Jeg har forresten lovet nogle af jer en guide til mit hår på billederne, og bare rolig det skal nok komme!

Følg mig med Bloglovin her

I

Så er jeg tilbage fra Paris, og sikke en by! I skrev alle at jeg skulle glæde mig, og selvom jeg glædede mig helt vildt ville jeg aldrig have kunne forestille mig at jeg ville forelske mig så meget i en by!

Vi pakkede tirsdag aften vores ting, vi havde i forvejen besluttet os for ikke at tage bagage med, og jeg tænkte derfor nøje over outfit muligheder i forhold til billeder og selvfølgelig det kolde vejr. Det blev ikke til meget tøj og det blev da også tæt pakket, men ej hvor var det dejligt for en gangs skyld ikke at skulle tænke på bagage! Vi tog onsdag morgen ud til lufthavnen, helt spændte og kolde, for vejret i Danmark gennemborer en for tiden! Flyturen tog kun to timer og jeg sov faktisk halvanden af dem, resten af tiden læste jeg på min ipad mini, hvor jeg i forvejen havde hentet Hobbitten til. Da vi ankom i Charles De Gaulle lufthavn havde alle sagt at alt kun ville stå på fransk, det var dog langt fra sandt og der var ingen problemer med at folk ikke forstod engelsk. Vi tog et regional tog til Luxemborg station hvorefter vi igen fandt vores Ipads frem hvor vi hjemmefra havde taget et screenshot af vejen til hotellet. Det tog kun 15 min at gå, og imens gik vi ned af de brostensbelagte små gader i Latiner Kvarteret indtil vi fandt vores hotel. Det var småt og fint og lå midt på den mest hyggelige gade hvor der på hver side lå 20 små franske restauranter med rød ternede duge og lys på bordene.

Hotel værelset som vi havde set på billeder hjemmefra , så beskidt og gammelt ud, men da vi kom ind på værelset var det flot og nyt. Helt ny renoveret med lækkert badeværelse og dejlige dyner. Hotellet hed Hotel Mouffetard og var faktisk det billigste vi kunne finde i det område men også det som lå aller bedst, i centrum og 2 min fra en metro.

Efter at have sat vores tasker og smidt lidt af tøjet, Paris var nemlig en del varmere end Danmark lige nu og både striktrøje og pels jakke var derfor alt for meget, jeg iklædte mig derfor i stedet jeans, en t-shirt, en lille cardigan, min pels og halstørklæde og vans og nogle gange var det faktisk for varmt at gå rundt i. Kl var nu halv 3 og efter kun at have spist en lille morgenmad hjemmefra var vi godt sultne. Vi gik derfor 2 m ned af vores gade og valgte så den første og bedste restaurant vi kunne finde, et lille fransk sted med gul markise og blomster udenfor. Vi blev budt velkommen af den stereotype franske tjener med et lille moustache og bestilte begge en 3 retters med husets rødvin til og lidt vand til siden. Jeg kan med det samme fortælle jer at det er noget at det bedste mad jeg har smagt og vi var begge dybt imponeret. Vi endte med at betale 20 euro i alt per mand, for 3 retter, vin og vand og det hele var af bedste kvalitet og noget så lækkert. Vi havde hørt at Paris var dyrt at spise i, men dette modbeviste det lidt og vi gik derfor derfra med noget af en lykkefølelse som man kun kan få af rigtig rigtig god mad.

Vi var opstemte på at få mest muligt ud af dagen og tog derfor direkte efter de 4 metro stop indtil byen hvor vi tog ind på Louvre som den aften havde åben til kl 23. Sebastian kom med sit Pressekort gratis ind, hvor jeg måtte betale fuld pris, dog er der studierabat og det er derfor ikke galt :) Museet var noget af det vi havde glædet os mest til, alligevel blev vi dog lidt skuffede. Museet er noget så flot og pragtfuldt, udsmykket med guld og indeholder alle de store kunstnere, men selv en onsdag aften var museet propfyldt og med så mange mennesker var det svært at nyde malerierne ordentligt. Derudover stod der ikke en eneste ting på engelsk så hvis man ligesom os ønsker at læse en smule om malerierne bliver man skuffet og bør nok i stedet downloade deres app hvor man så kan gå rundt at høre om malerierne med sine høretelefoner :) Efter det gik turen hjem til hotellet og på vejen stoppede vi ved et lille Creperie hvor vi vær fik en madpandekage først og derefter en dessert en med chokolade i. Da vi nåede værelset var vi helt udmattede og den stod derfor på film på vores ipads og så sove tid.

Det var så vores første dag i Paris samt vores første indtryk, jeg håber i kunne komme igennem det og det ikke var alt for kedeligt :b En af dagene poster jeg resten af dagene og hvis i har nogle spørgsmål om områder, tog billetter eller maden så må i endelig sige til :)

Følg mig med Bloglovin her

Mig gennem tiden

Jeg spurgte jer for en uge eller to siden, om hvad i gerne ville se mere af, og der blev nævnt at personlige indlæg klart var højt på listen over ønskede indlæg, så på trods af stærk modstand mod en dagbogs blog i stedet for en modeblog er jeg jo også lidt af en people pleaser :b Derudover synes jeg også at i mangler lidt mere info omkring mig så i føler at i kender personen bag bloggen lidt bedre :)

Som i kan se har mit hår været igennem lidt af hver, det er naturligt lyst.. nok mere en naturlig leverpostej, men lyst. I gymnasiet farvede jeg det mørkt og klippede pandehår efter at have set filmen “Camp Rock”, (oh yeah!) da jeg efter et år var træt af det var det i to år en underlig orange farve (som på mit studenter billede) og da jeg så tog et sabbat år og rejste til New York tog jeg mig sammen og fik det lyst igen og klippede alt det gamle af. Det holdt dog kun et års tid for så skulle håret være hvidt ;) Ja jeg lærer det aldrig!

Jeg udvalgte lidt forskellige Facebook billeder, både fra da jeg var yngre og fra min gymnasie tid.. jeg undlod alle party billederne hvor jeg ligner noget katten har kastet op, men i fik da lov til både at se ferie billeder og studenter billede :) Håber det kunne bruges.. kan i kende mig på alle billederne? :)

Følg mig med Bloglovin her

Spring colours

Draperet skjorte her // Halskæde her // Lyserød strik her // Blå strik her // Kenzo cover her

Til foråret vil jeg tilføre de smukke pastelfarver i lyserød og blå til min garderobe. En baby blå frakke eller en smuk lyserød strik ville passe lige ind til alt mit sorte og til det lyse hår.

Faktisk synes jeg at de lyse farver klæder de fleste, både til mørkhårede og blonde ligesom mig og jeg tror virkelig det er noget man kommer til at se rundt omkring på gaden til foråret :) Jeg har forresten prøvet at lave min collage en smule anderledes denne gang, i må gerne lige sige til hvad i synes bedst om :)

Følg mig med Bloglovin her

Paris

Så går turen mod Paris! Når indlægget her bliver udgivet sidder jeg nok allerede der nede med en cappuccino i hånden og min kæreste i den anden! Hvilket bringer mig videre til hvor helt vildt taknemmelig jeg er for jeres søde kommentarer til gårsdagens indlæg, hvad mere kunne man ønske sig!

Jeg er kun væk indtil lørdag men har indtil da planlagt lidt indlæg til jer, så bær over med mig hvis de ikke lige bliver delt på min Facebook side.. hvis i vil følge lidt med kan i jo altid følge mig på min instagram @highonsophie hvor jeg forhåbentlig finder lidt net og ligger en masse Paris billeder ud :) Ellers så glæd jer til jeg kommer hjem, for så skal i nok se billeder i massevis :)

I skal forresten ikke tage jer af at jeg hovedsagelig forestiller mig Paris i sort hvid som om det var en stumfilm fra 30’erne, jeg bliver sikkert dybt skuffet når jeg kommer dertil og finder ud af at byen rent faktisk er i farver ;)

Følg mig med Bloglovin her

Older posts